Kurv
Rasmus Bruun som upassende læge i Minkavlerne IV

Rasmus Bruun spiller upassende læge i Minkavlerne

Har du set den nye sæson af Minkavlerne? Så har du muligvis set Rasmus Bruun som en upassende læge i seriens tredje afsnit. Minkavlerne IV kan ses på TV2 Play.


Rasmus Bruun som upassende læge i Minkavlerne IV
Rasmus Bruun spiller upassende læge overfor Stina Mølgaard og Kasper Gross · Foto: TV2

TV2 skriver:

Minkavlerne IV

Minkavlerfamilien er tilbage, og det bliver noget værre bøvl!

Premiere på TV 2 Play 27. august og på TV 2 Echo 4. september

Efteråret 2020. Familien Christiansen har barrikaderet sig på deres minkfarm i et forsøg på at holde myndighederne ude. Men ligesom alle andre minkavlere bliver deres besætning slået ned, og for første gang i årtier er der ingen mink på gården.

Inden længe har de dog udsigt til en millionstor erstatning, og det skaber straks splid i familien. For hvem har ret til pengene? De tre brødre mener alle, at de skal have del i den forventede formue, men den er Niller slet ikke med på.

Se de tre første sæsoner nu på TV 2 Play

Samtidig afslører Allan over for Martin, at han har skjult familiens avlsmink, og så får Martin travlt med at lægge planer for deres fremtid som egnens nye minkkonger.

Men som sædvanlig bliver det noget bøvl, for intet går som planlagt. Og netop som udfordringerne ikke synes at kunne blive større, går det op for familien, at deres sagsbehandler i erstatningssagen er Jakobs ekskæreste, Rebekka, og hun har stadig et horn i siden på dem alle sammen.

Igen kan seerne glæde sig til at opleve et hav af store danske skuespillere i fjerde sæson af komedieserien om den nordjyske minkavlerfamilie. De nye ansigter i denne sæson er blandt andre Jacob Lohmann som Helmer, Maria Winther Nørgaard som Tulle, Rasmus Bruun i rollen som læge, og så er Julie Rudbæk tilbage som Jakobs ekskæreste, Rebekka.


Fjerde sæson af ‘Minkavlerne’ har premiere på TV 2 Play 27. august og på TV 2 Echo mandag 4. september.

Rasmus Bruun som upassende læge i Minkavlerne IV
Foto: TV2

Er du nysgerrig på hvad Rasmus bruun ellers har spillet med i?