Kurv
Rasmus Bruun er gæst i forældreskabet

Rasmus Bruun er gæst hos Julia & Forældreskabet

Vær med når Rasmus Bruun er gæst i Julia & Forældreskabet. Sammen med Pernille Rosendahl og Ditte Hansen giver de forældreråd uden filter. Det er mandag den 25. september 2023 klokken 20:00 på Bremen Teater, København.


Forældreråd uden filter

Bremen Teater har offentliggjort følgende tekst om arrangementet:

Forfatter og mor til to Julia Lahme kommer til Bremen Teater i København til en forrygende festlig aften om forældreskabet med forældregruppen, du ville ønske du havde haft: Pernille Rosendahl, Rasmus Bruun & Ditte Hansen. 

Er det at være nogens mor eller far en dom eller en mulighed? Er forældreskabet et skab, man sidder helt fast i uden at kunne flytte sig fra hylde til hylde? Hvad har man gjort godt, mindre godt og hvad ville man gerne have vidst? Og det store spørgsmål: HVORFOR er noget så menneskeligt blevet så kompliceret?

Alt det og meget mere vil et panel af forældre svare på, når bestsellerforfatter, etnolog, mor til to og livsstilsekspert Julia Lahme inviterer til en aften med flere svar end regler og med mere rummelighed end dogmer. 

Rasmus Bruun er gæst i Julia & Forældreskabet

Vil du opleve Rasmus Bruun som gæst i Julia & Forældreskabet?

Mandag den 25. september 2023 klokken 20:00 (døre åbner 19:00)

 

Forældreskab uden nemme løsninger?

For findes der et forældreskab uden man er lænket til aula, og på hvilken hylde bor de nemme løsninger? Hvilke principper kan vi læne os ind i og hvilke kan vi lige så godt parkere ved kassen i Babysam? Hvem bestemmer, hvornår du har gjort nok, hvordan det hele bliver rigtigt og hvilke hække kan man nemmest komme over? Hvorfor er forældreskabet fuld af skam, skyld og spandevis af dårlig samvittighed, samtidig med nogen (frivilligt) vælger at hjemmeskole børnene? Hvorfor bestemmer mor (eller gør hun?), og hvor er far? (og hvorfor bliver så mange fædre grebet så hårdt af landevejscykling / marathon / paddeltennis – eller andre aktiviteter udenfor hjemmet?). 

Må vi ryge smøger på bagtrappen hvis vi lover at børnenes madpakke er økologisk? Og er det rimeligt at børnenes sengetider definerer vores sexliv? Må vi få en karriere eller er vi så dømt ude af det fællesskab forældreskabet har så hårdt brug for? Hvem har vejviseren til forældreskabet? (Og gider du tage vin med?)

Rasmus Bruun er med panel

En aften, hvor vi alle bliver klogere sammen, får det lidt sjovere og lære af hinanden, for en gang for alle at lægge myten om de perfekte mødre, fædre og børn i graven, sammen med et forrygende panel uden én eneste ekspert, men til gengæld bestående af den mødregruppe, du ville ønske du havde haft Pernille Rosendahl, Rasmus Bruun & Ditte Hansen.