Kurv

Rasmus og Frederik har talt med Euroman om børn

Opdragelse, ambitioner og skideballer

Rasmus og Frederik har talt med Euroman om børn, opdragelse, ambitioner og skideballer. På torsdag udkommer den nyeste udgave af bladet og temaet er fædre. Du kan læse nogle korte uddrag eller hele interviewet via knappen allernederst.

CiliusBruun Euroman forside 2022 1024x1024 1
Forsidefoto: Jonas Bie

CiliusBruun Euroman 2022 1536x917 1
Foto: Jonas Bie / Euroman

Ikke plads til humor

Uddrag:

Rasmus: ”…jeg opdagede hurtigt, at der ikke er super meget plads til humor på en fødestue. Jordemødrene syntes ikke, at noget af det, jeg kom med, var sjovt. Jeg kan huske, at jeg var enormt optaget af lydniveauet hos de medfødende kvinder på gangen. Det var nærmest primalskrig. Ja, eller ikke nærmest. Det var primalskrig.

Naturligvis var jeg ret stolt over, at Bodil var så utrolig dygtig til sine vejrtrækningsøvelser, at hun ikke på noget tidspunkt skreg af smerte, som jeg kunne konstatere, at de andre fødende gjorde. Og dét faktum fik jeg muligvis blæret mig lidt for meget med over for jordemødrene.

Jeg kan huske ellers sjove kommentarer som: ’Nå, er de i gang med at optage den næste ’Saw’-film inde ved siden af?’

Og ’Hørte I også den knappenål, der lige røg på gulvet her ved siden af Bodil?’

Drak en kop kaffe

Uddrag:

Frederik: ”Vores første søn er født lidt for tidligt. Han kom uanmeldt, og det gik hurtigt. Jeg hjalp med at sige til jordemødrene, at min hustru ikke bruger sit mellemnavn.

De sagde: ’Det er så flot, Anne Kristine, det er så flot Anne Kristine’, og det irriterede hende.

Jeg sagde til dem: ’Hun hedder bare Anne.’

Det var det, jeg bidrog med, og så drak jeg en kop kaffe. Jeg tror, manden skal passe på med at gøre det til noget, der handler om ham, for manden er ikke rigtig nogen på en fødegang.

Hvis du er nysgerrig på hvad Rasmus og Frederik har talt med Euroman om, så kan du finde interviwet på Euromans hjemmeside.