Kurv
Operarejsen Akt 2 på æselryg

Operarejsen: “Public Service når det er allerbedst”

Anmelderne har rosende ord til Operarejsen Akt 2, der havde premiere i søndags på DR2. Læs uddrag af anmeldelser nedenfor.

Operarejsen er i gang
Foto: Jonas Agersø / A&M Productions

Public service når det er allerbedst

“Det er venskabet mellem de tre, der bærer serien til de underholdende højder. De kender hinandens svagheder og styrker og især, hvilke knapper der skal trykkes på for at få en reaktion.

Med hver deres personlighed er det nemt at finde en at spejle sig i, eller alle tre for den sags skyld.

Selvom mange forbinder opera med noget finkulturelt, formår Operarejsen akt 2 at formidle værkets musik og historie, så alle forstår nogenlunde, hvad der er på færde.

Det er public service, når det er bedst. Vidensformidling uden at man føler, man bliver banket i hovedet af en bedrevidende fagperson.

Kærlighed er det, som adskiller Operarejsen fra mange andre programmer. Man fornemmer tydeligt kærligheden mellem Allan, Rasmus og Frederik samt den fælles passion for opera og kultur.”

Vi Elsker Serier, 15. februar 2023, 5/6 hjerter

Operarejsen Akt 2 i Italien
Stillbillede fra Operarejsen Akt 2

Verden bliver lidt større

Operarejsen er uhøjtidelig underholdning. Meget langt fra den andægtighed og den fornemmelse af  snobberi, udenforstående godt kan føle, der klæber til såkaldt finere kultur.

I hænderne på de tre mænd kommer operaerne, deres skabere og historierne om dem i stedet ned i øjenhøjde for at blive vurderet med nutidens blik og ører.

Undervejs glider værternes musikpassion lige så let og velsmagende indenbords hos os seere som en kage gør det i gabet på Allan Gravgaard.

Men i modsætning til en kage, der hurtigt er spist, får vi også noget varigt med os: Musikalsk inspiration og viden. Verden bliver lidt større af programmer som Operarejsen.”

Avisen Danmark, 21. februar 2023

Operarejsen Akt 2 i England
Foto: A&M Productions

Masser af musikeksempler

“Som i sæson 1 er her masser af musikeksempler, faktisk står munden ikke stille på den playliste, og det nærmer sig stopfodring. Færre, mere kuraterede musikeksempler ville gøre en dejligt stor forskel.

Til allersidst får vi at vide, at dette var slut på anden akt, og eftersom ingen operaer har mindre end tre akter, venter der altså en fortsættelse. Den skal være så velkommen.”

Politiken, 25. februar 2023

Operarejsen Akt 2
Foto: Jonas Agersø / A&M Productions

Vil du se med?

FAKTA:

Operarejsen er produceret af A&M Productions for DR2 og DRTV.

I januar 2023 offentliggjorde Producentforeningen de nominerede til Tvprisen 2023. Operarejsen Akt 1 er blevet nomineret i to kategorier: Årets Nyskabelse og Bedste Karakterdrevne Serie. Modtageren af priserne bliver offentliggjort den 4. marts 2023.