Kurv

Rasmus Bruun

Voksede op som et fattigt barn

Rasmus Bruun er en af landets førende komikere. Han er kendt for sig årelange samarbejde med en anden af landets førende komikere; nemlig Frederik Cilius.

At Rasmus Bruun skulle blive en af landets førende komikere, var dog ikke til at forudsige. Han voksede op som et af de fattigste børn i Klampenborg. Han havde en helt igennem gennemsnitlig skolegang, hvor han fulgte klassetrinenes årlige skiften, som en god socialdemokrat.

Provokerende, modig og sylespids

På trods af en barndom, der ikke kunne være skrevet bedre af det socialdemokratiske partiorgan Pio Pio, har Rasmus dog udviklet sig til en de godeste socialdemokrater slet ikke kan holde ud. Han er provokerende, modig og sylespids i sin satiriske ondskabsfuldhed – og selvom de på Borgen har masser af humor, så har Rasmus faktisk mere.

Til dagligt lever Rasmus sammen med lægen Bodil og sammen har de tre børn, der ifølge Rasmus aldrig er syge eller har brugt ble om natten. Et faktum, der bevirker et udtryk af ren og skær vantro i hustruens ansigt, når Rasmus diverterer med det til middagsselskaber – når samtalen ikke falder på et af Rasmus’ andre yndlingsemner, som f.eks. at Rasmus står tidligt op og typisk går rundt i København frem for at bruge offentlig transport.

En morsom Søren Kierkegaard

Faktisk vil du tit kunne opleve Rasmus på Apostlenes Heste, som en moderne, morsom Søren Kierkegaard. Den eneste komiker, der går mere end Rasmus, er Christian Fuhlendorf.

Ligesom Frederik Cilius har Rasmus også vundet en del priser bl.a. Årets Komiker 2017 samt prisen for Best Actor in an International Narrative Feature ved Tribeca Film Festival i 2018.

En pris Rasmus skulle have overrakt af selveste Ray Liotta. Desværre var Rasmus taget hjem på det tidspunkt, fordi han ikke troede, han ville vinde. En historie, der fortæller alt om hvem Rasmus er.

Frederik Cilius, oktober 2021

Foto: Klaus Vedfelt

Rasmus Bruun

Fun fact om Rasmus Bruun:

Rasmus elsker stærke chilier.

Frederik Cilius

Her kan du læse hvad Rasmus Bruun skriver om Frederik Cilius

MANGLER DU EN GOD SVIRPER TIL DIN FIRMAFEST?

Så book Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Bruun kendt fra Den Korte Radioavis og få skræddersyet materiale til dit næste arrangement.

Kirsten Birgit og Rasmus Bruun